Det store smedeværksted

I modsætning til mange af de øvrige, større ejendomme på Pladsen, er Bygning O opført af Wilders Plads Ejendomme selv. Bygningen opførtes oprindeligt til Københavns Flydedok & Skibsværft til brug som smedeværksteder i stuen, og lager på de øvrige etager.

Efter anden verdenskrig ændredes brugen af bygningen dog til hovedsageligt at være for de ansatte på værftet, hvor der monteredes kantine og omklædningsfaciliteter i stueetagen. Første sal ombyggedes ligeledes, her til gallerilokaler for B&W’s egen kunstudstilling, samt skydebane med blyforstærkede vægge. Resten af den øverste etage fungerede i disse år som materialelager.

I 1960’erne da B&W forlod området, efterlod de sig et større oprydnings- og ombygningsarbejde før, at Wilders Plads Ejendomme igen kunne udleje ejendommen, der pt. primært er udlejet til Miljøstyrelsen.

Oplysninger

  • Areal: 3.448 m²
  • Opført: 1915
  • Adresse: Wilders Plads 15

Placering på pladsen

wpe_byg15

Hør mere om dette lejemål